Astma – Hvad er astma?

Hvad er astma egentligt?

Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne. Denne betændelsestilstand giver overaktivitet og krampe i luftevejenes muskler, luftvejenes slimhinder svulmer op  og øger udskillelsen af sejt slim. Dette medfører, at de mindre luftveje forsnævres, og hermed forhindres luften i at komme ind og ud af lungerne.
Astma kan ramme alle aldersgrupper, men omkring 50 procent af tilfældene er hos børn under ti år, og mest hos drenge i de unge år. Lidt senere i puberteten er det oftere piger det rammer. Det er hyppigere hos voksne kvinder end hos voksne mænd.

Hvad kan udløse astma?

Astma er en arvelig sygdom, men den udløses ofte ved, at noget har irriteret bronkierne. Dette er udefrakommende ting, som kan irritere bronkierne, og det kan noget helt specifikt såsom pollen, støv, fødevarer og andet, men det kan også være uspecifikt, såsom tobaksrøg, dufte, luftforurening og andet.
Luftvejsinfektioner kan også udløse astmasymptomer, da det er irritation af luftvejene, og dette er specielt hos små børn.
Man kan ikke helt specifikt sige, hvad der kan udløse et astmaanfald, det kan være en ting hos nogle patienter og noget helt andet hos andre.

Symptomer på astma

Der er mange forskellige symptomer på astma, her er nogle af dem:
– åndenød
– besværet vejrtrækning
– tør hoste
– hoste med slim
– trykken for brystet
Man har ikke nødvendigvis alle symptomerne, selvom man har astma. Det er vigtigt at være opmærksom på symptomer, hvis man lider af astma.

Hollywood Botox

Det er nok for meget at sige at vi i Danmark nærmer os noget der minder om Hollywood Botox problematikken. Ikke destomindre skal vi huske at Botox behandlinger kan være afhængigheds skabende, og at “Hollywood Botox” manien jo også startede i det små.

Find en Botox kyndig Læge
Nettop for at undgå at Botox behandlingerne går over gevind, og fjerner udtrykket og mimikken fra ansigtet, er det vigtigt at finde en Læge der har indgående kendskab til Botox, og som er i stand til at sege fra før du bliver en “Hollywood Botox Case”.

Hollywood Botox Rynkebehandling
Hvis man har set hollywood fruerne på TV3 så kan man med god grund blive temmelig bekymret for hvordan det vil blive med botoxbehandlinger med tiden her i Danmark, men vi kan jp håbe at det kan blive Københavner fruerne i stedet for hollywood fruerne og København Botox frem for Hollywood Botox.

Øjenlågsoperation

Hvem får foretaget en øjenlågsoperation?
Alle raske mænd og kvinder kan få foretaget øjenlågsoperation. Patienten skal have godt fysisk og psykisk helbred samt have realistiske forventninger til, hvad der er muligt at opnå ved det operative indgreb. Størstedelen af patienterne er 35 år eller derover. Man kan få foretaget øjenlågsoperation i en yngre alder, hvis der er hængende, poselignende øjenlåg i familien.

Det er vigtigt, at man har for øje, at øjenlågsoperation ikke fjerner rynker, linjer eller mørke ringe under øjnene. Hængende øjenbryn kan heller ikke fjernes ved en øjenlågsoperation.

Hvad kan en øjenlågsoperation gøre for at forbedre udseendet?
Ved hjælp af øjnene udtrykker vi meget af vores personlighed, og det er derfor vores omgivelser lægger meget mærke til øjnene. Men øjnene er også et område som for manges vedkommende bliver påvirket af alderen og den livsstil man fører.

Med tiden bliver muskulaturen omkring øjnene mere og mere slap samt huden i panden, og dette medfører, at de øvre øjenlåg synker ned og hænger mere. Fedtvævet omkring øjeæblet tiltager og kommer til at bule mere og mere frem, og kan derved forårsage poselignende formationer. Dette kan en øjenlågsoperation gøre noget ved.

En øjenlågsoperation kan forbedre udseendet meget, og derved give mere selvtillid til patienten, dette er en årsag til, at øjenlågsoperationer er blevet meget populære.

For hvem er der større risiko ved at få foretaget en øjenlågsoperation?
For patienter med vise medicinske sygdomme kan øjenlågsoperation være mere risikabel, og det kan påvirke forudsætningerne for gennemførslen af øjenlågsoperationen. Det kan blandt andet være tørre øjne, højt blodtryk, karsygdomme, sygdomme i forbindelse med skjoldbruskkirtlen, diabetes og nogle øjensygdomme.

Det er meget vigtigt at informere kirurgen, om man lider af nogle af disse sygdomme.

Øjenlågsløft

ØJENLÅGSLØFT

Hvorfor vælge at få øjenlågsløft?
Alle mennesker får med alderen løsere hud, det kommer også omkring øjnene. Det er både over og under øjnene. Når det er over øjnene, så vil det sige, at man får tungere øjenlåg. Det er noget som er helt almindeligt, og at huden mister sin elasticitet er også almindeligt. Øjenlågene falder lidt ned, hvorved der danner sig en fold på øjenlåget. Denne fold hviler på øjenvipperne, og kan komme til at tage noget af synsfeltet.

Hvis man vælger at få foretaget øjenlågsløft, så kan man få et friskere og mere positivt ansigtsudtryk, og synsfeltet forbedres.

Hvilke indikationer kan der være for at få øjenlågsløft?
Der kan være flere indikationer til øjenlågsløft, der kan være overflødig hud, som skjuler den naturlige fold i de øvre øjenlåg eller løs hud hængende ned fra de øvre øjenlåg, som måske svækker synet. Det kan også være et opsvulmet udseende af de øvre øjenlåg, som får øjnene til at se trætte ud.

Hvad gøres inden en endelig beslutning er truffet?
Man skal konsultere en specialist og få afklaret om de forventninger, man har, er realistiske i forhold til det indgreb, der skal foretages. Der skal være stor sandsynlighed for, at de ønskede forbedringer opnås, da det er raske mennesker indgrebet foretages på. Man skal også være opmærksom på de risici, der er knyttet til at få foretaget et indgreb.

blodtryks måling – Hvorfor er det en god ide at få målt sit blodtryk?

Hvorfor er det en god ide at få målt sit blodtryk?

Det er en god ide at få målt sit blodtryk regelmæssigt, idet man ikke kan mærke, hvis blodtrykket ændre sig, men det øger risikoen for alvorlige sygdomme som blodpropper og hjertekrampe.

Blodtrykket fortæller noget om, hvordan hjertet og kredsløbet har det. Hvis blodtrykket ændrer sig, kan det enten blive for lavt eller for højt, men ingen af delene bemærkes, så derfor er det en god ide at få målt sit blodtryk med regelmæssige mellemrum.

Kan jeg måle blodtrykket selv?

Man kan selv anskaffe sig et elektronisk blodtryksapparat, og så kan man måle sit blodtryk hjemme i vante omgivelser. Her sætter du bare manchetten på overarmen, og derefter starter man apparatet, så pumper den automatisk manchetten op, således at der bliver lukket for blodet i armen, og så slipper den stille og roligt luften ud igen og måler så trykket i armen. Dette foregår ganske roligt, og man bliver ikke så nervøs, som man kan blive ned hos lægen.

Hvad gøres der ved et ikke normalt blodtryk?

Hvis blodtrykket måles til ikke at ligge indenfor normalområdet, så kan lægen vælge at give patienten en døgnblodtryksmåler på, som man får med hjem, den skal sidde på i ca. et døgn. Ved dette kan man måle blodtrykket jævnligt gennem hele dagen. Apparatet måler blodtrykket 2-4 gange i timen, og det tegner målingerne ind i en kurve. Så kan man få overblik over, hvornår blodtrykket ændrer sig, og derfra tage stilling til, hvilken behandling der er behov for.

Hvilken blodtryksmåler skal man vælge til brug hjemme?

Det kan være meget svært at finde den rette blodtryksmåler til brug hjemme. Hvad skal man se på, hvad skal den kunne og mange andre spørgsmål kan dukke op? Der er mange forskellige prisklasser og kvaliteten er heller ikke lige god på alle blodtryksmålere. Den Danske Hypertensionsforening anbefaler de blodtryksmålere, der er BHS-godkendte (BHS= British hypertension society) for den bedste kvalitet indenfor digitale blodtryksmålere til brug hjemme eller til klinisk brug.

Blodtryksmåler til overarmen
Der findes flere forskellige blodtryksmålere, der er både til overarm og til håndled. Traditionelt har blodtryksmålere til overarmen været de mest pålidelige. Hvis man ønsker at købe en blodtryksmåler til overarmen, skal man sørge for at have målt omkredsen af sin overarm med henblik på at vælge den rigtige blodtryksmåler, så den passer armen. Manchetstørrelsen kan variere på blodtryksmålerne.

Blodtryksmåler til håndleddet
En blodtryksmåler til håndleddet er blevet meget mere præcise over de seneste år, og de betragtes nu som næsten lige så gode som en blodtryksmåler til overarmen. En blodtryksmåler der bruges på håndleddet er meget enkel at bruge, men det er meget vigtigt, at det bliver holdt i samme højde som hjertet, når målingen foretages for at opnå en så præcis blodtryksmåling som muligt.

Hvad er en blodtryksmåler?

En blodtryksmåler er et apparat, der bruges til at måle blodtrykket på en person. Måling af blodtrykket kan bruges til forskellige undersøgelser, så man kan finde ud af, hvad personen, der er til undersøgelse, fejler. Man kan nu købe blodtryksmålere til at have hjemme, hvis man skulle have brug for regelmæssigt at måle sit blodtryk.

Hvordan bruges en blodtryksmåler?
For at få målt det mest korrekte blodtryk, så går man til lægen, og lægen måler blodtrykket. Lægen bruger en gammeldags blodtryksmåler. Lægens blodtryksmåler er en manchet, som sættes på overarmen, og herefter lægges stetoskopet på armen lige under manchetten. Når dette er gjort, så pustes der luft i manchetten ved at trykke på pumpen flere gange. Så måler lægen på pulsåren under manchetten, mens luften lukkes langsomt ud af manchetten. Når pulsslagene høres, så måles det systoliske tryk, og når pulsslagene lyd forsvinder igen, så måles det diastoliske tryk.

Blodtryksmålere til hjemmebrug
Det er i de seneste år blevet meget populært at have en blodtryksmåler hjemme. Med en sådan blodtryksmåler er det muligt at måle blodtrykket på et hvilket som helst tidspunkt og i hjemlige omgivelser, hvilket kan give større sikkerhed for resultatet af blodtryksmålingen, da man tit kan være nervøs og urolig, når man sidder hos lægen.
Måler man sit blodtryk hjemme med en blodtryksmåler, og man vurderer, at trykket ikke er helt godt, så bør man søge egen læge, og få lægen til at måle blodtrykket. Således at en sundhedsfaglig person har vurderet blodtrykket. Så der kan blive gjort noget, hvis det er nødvendigt.

Forhøjet blodtryk

Hvad er forhøjet blodtryk?

Blodtrykket skal altid måles i hvile, og hvis blodtrykket er højere end 140/90mmHg, så er blodtrykket forhøjet.
Man kan sjældent mærke forhøjet blodtryk, men det kan have meget fatale virkninger på kroppen.

Hvordan opstår forhøjet blodtryk?

Det lægen kalder primær eller essentiel hypertension, er de tilfælde af forhøjet blodtryk, hvor man ikke kender årsagen til det forhøjede tryk. Sekundær hypertension er de tilfælde, hvor man finder en årsag til forhøjet blodtryk.

Årsager til sekundær hypertension kan blandt andet være kroniske nyresygdomme, sygdomme i nyrernes blodårer, svulster i binyrerne, sjældne hormonelle forstyrrelser. Hvis der er mistanke om sekundær hypertension, så vil man foretage en undersøgelse af blod og urin, for at fastslå om det er korrekt, inden medicinsk behandling opstartes eller anden behandling.

Nogle mennesker får også forhøjet blodtryk, når de sidder ved lægen og skal have blodtrykket målt, og dette skal man være påpasselig med, således at disse patienter ikke bliver fejlbehandlet.

Kan man mærke noget ved forhøjet blodtryk?

Som regel kan man ikke mærke noget, men hvis man lider af svimmelhed eller nervøsitet, så kan det være tegn på forhøjet blodtryk. Svært forhøjet blodtryk kan mærkes ved hovedpine, søvnighed, forvirring, næseblod, hjertebanken, åndenød og andet.

Alle kan få forhøjet blodtryk, det er ikke kun en bestemt gruppe der rammes af dette.

Hvad er blodtryk?

Blodtryk

Hvad er blodtryk?

Blodtryk er, det tryk hjertet laver, når det pumper. Hjertet pumper regelmæssigt iltet blod ud i arterierne (pulsårerne), dette når ud til alle organer og væv i kroppen, hvor iltet bliver brugt. Når iltet er brugt, sendes det iltfattige blod til hjertet i blodårerne (venerne). Det pumpes ud i lungerne, hvor det afgiver kultveilte, som udåndes, derefter modtager blodet igen ilt.

Hvordan måles blodtrykket?

Blodtrykket måles i hvor mange mm kviksølv det kan løfte. Der måles to blodtryk. Den høje værdi (det systoliske tryk) fremkommer ved, at hjertet trækker sig maksimalt sammen og derved pumper blod ud i årerne. Den lave værdi (det diastoliske tryk) fremkommer ved, at hjertet slapper af og fyldes med blod.

Når blodtrykket skal måles, gøres det på overarmens arterie med et blodtryksapparat. En manchet lægges rundt om armen, og den pumpes op til en trykværdi over det forventede blodtryk. Pulsåren lukkes fuldstændig af, og ved lige så stille at lukke luften ud igen, kan behandleren med et stetoskop i albuebøjning høre, hvornår blodet kommer tilbage, og så kan trykket aflæses på apparatet.

Det er vigtigt, at blodtrykket måles i hvile, hvor man fx. har slappet af i 5 minutter, ellers får man ikke det nøjagtige blodtryk.

Der er mange ting, som kan spille ind på blodtrykket, hvorfor hvile inden måling af blodtrykket er vigtig, således at måske ikke starter behandling af blodtrykket, hvor det egentlig ikke er nødvendigt.