Category Archives: Astma

Asma – hvordan behandler man astma?

Behandling af astma

Behandlingen af astma er helt afhængig af sværhedsgraden af astmaen. Når man har fundet ud af, hvilke faktorer, der udløser astmaen hos den enkelte patient, så er det vigtigt at gøre, hvad man kan for at undgå disse faktorer. Derved kan man måske undgå at udløse et astmaanfald.

Hvis man er i medicinsk behandling, er det vigtigt at gå til lægen, hvis man opdager, at medicinen ikke har den ønskede effekt, da man så kan iværksætte en anden behandling for astmaen.

 

Medicin til astma

Behandlingen af astma opdeles som regel i to elementer: anfaldsbehandling og forebyggende behandling.

Anfaldsbehandling er luftvejsudvidende behandling med enten korttidsvirkende Beta – 2 stimulerende medicin, langtidsvirkende Beta 2 stimulerende medicin eller et antikolinergikum, som er medicin der virker i 3-4 timer. (Det sidste bruges meget sjældent i den faste behandling, men bruges mest ved akut behandling )

Forebyggende behandling er medicin, der behandler selve irritationen og hævelsen i luftvejenes slimhinder, som er årsagen til symptomerne, hvorfor det har en effektiv virkning på astmaen. Det dæmper betændelsestilstanden i luftvejene og nedsætter deres tendens til at trække sig sammen. Disse midler skal bruges løbende for at have den ønskede og maksimale virkning.

Det er lægen, som tilpasser behandlingen til den enkelte patient ud fra de symptomer, som patienten har.

Læs mere om astma på apoteket.dk

Astmatisk Bronkitis – Hvordan behandles astmatisk bronkitis?

Forebyggelse af astmatisk bronkitis

Det, man kan gøre for at forebygge astmatisk bronkitis eller et anfald af astmatisk bronkitis, er at undgå, at barnet er i nærheden af tobaksrøg, da det kan gøre den astmatiske bronkitis værre, end den allerede er. Derudover kan man forsøge at undgå for megen eksponering af forkølelsessygdomme og øvrige luftvejssygdomme, specielt i vinterhalvåret, da dette også er en medvirken til forværring i sygdommen.
En sidste ting som er meget vigtig, uanset om man har astmatisk bronkitis eller ej, så gælder god hygiejne med håndvask før og efter måltider samt efter toiletbesøg, da dette kan være en smittekilde for forkølelse.

Hvilken behandling skal man have for astmatisk bronkitis?

Er barnet upåvirket, så er der som regel ingen grund til behandling, så går det over af sig selv. Det er vigtigt at undgå behandling med hostedæmpende medicin, som kan forårsage forværring af slimproblemer og slimophobning i bronkierne.

Det er vigtigt, at barnet får masser af frisk luft, derudover skal barnet ikke udsættes for røg af nogen slags, da det forværre den astmatiske bronkitis.

Man kan forsøgsvis prøve at benytte medicin til behandling af astma, hvis det er efter aftale og anvisning af læge, men effekt er som regel meget ringe. Hvis medicinen virker rigtig godt, så kan det være, at man skal overveje, om det ikke kunne være astma barnet havde i stedet for, og så få den helt rette behandling til det, og undgå de ting som barnet er overfølsom overfor.

Tjek på inhalation

Hvorfor er det vigtigt at have tjek på inhalation?

Det er meget vigtigt at have helt tjek på inhalation i forhold til astmamedicin, idet man ikke får det rette udbytte af medicinen, hvis man ikke har tjek på inhalation af medicinen. Omkring halvdelen af astmamedicin til inhalation bruges forkert af både voksne brugere og børn. Disse patienter får ikke det fulde udbytte af astmamedicinen, idet den ikke når hen, hvor den skal, når man ikke har tjek på inhalationen.

Hvad sker der, hvis man ikke har tjek på inhalation?

Hvis man ikke har tjek på inhalation af astmamedicin, så er konsekvensen, at sygdommen ikke kommer under kontrol, og at den forværres. Har patienten ikke tjek på inhalation, så kan der komme yderligere hoste og åndenød. Disse symptomer begrænser patienten meget, idet  man ikke kan være fysisk aktiv, hvis man hele tiden får åndenød.

Hvor får man hjælp til at få tjek på inhalation?

Man kan få hjælp på apotekerne til at lære at få tjek på inhalation af sin astmamedicin, således at man få det fulde udbytte af medicinen, og at man kan komme til at fungere normalt igen. Denne hjælp, som apoteket stiller til rådighed, er offentligt finansieret. Apoteket kan give denne hjælp på apoteket, på lokale sundhedscentre eller hjemme hos borgeren selv.

ASTMA – Hvordan stilles diagnosen astma?

Lægen spørger ind til symptomerne, lytter på lungerne, måler lungefunktionen, spørger inde til allergier. Når alt dette er gjort, så kan lægen muligvis stille diagnosen astma, men det kan også være, at han ikke kan. Har lungefunktionen været normal ved undersøgelsen, men symptomerne stadigvæk er til stede, så kan lægen vælge yderligere undersøgelser.
Muligheden kan være at foretage en ny måling af lungefunktionen, hvor man har fået astmamedicin, dette kaldes en reversibilitetstest. Hvis lungefunktionen under denne test stiger en vis procentdel, er det tegn på astma. Men har man det godt på det tidspunkt, så  kan diagnosen ikke stilles på denne måde.
Det kan også være, at slimhinden er rød, hævet og irriteret, så den astmamedicin ikke er nok til at bedre lungefunktionen så meget, at den stiger hos lægen, når den måles.
I disse tilfælde kan lægen vælge at opstarte astmabehandling med forebyggende astmamedicin for at se virkningen heraf, og om den er gavnlig. Er slimhinden hævet, så vil den forebyggende astmamedicin gradvist normalisere slimhinden igen, og herefter kan lægen måle lungefunktionen for at se, om den er blevet bedre.

Opgaver derhjemme med astma

Lægen kan bede patienten om at måle lungefunktionen hjemme på et Peak flow meter og føre en astma dagbog med målingerne og symptomerne.
Hvis symptomerne udløses ved fysisk anstrengelse, kan der laves en test for anstrengelsesudløste symptomer.

I enkelte tilfælde er dette ikke nok til at stille diagnosen, så kan man blive undersøgt for, om man har følsomme luftveje ved at inhalere et luftvejsirriterende stof. Dette kaldes en provokationstest.
Herefter kan diagnosen stilles.

Astma – Hvad er astma?

Hvad er astma egentligt?

Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne. Denne betændelsestilstand giver overaktivitet og krampe i luftevejenes muskler, luftvejenes slimhinder svulmer op  og øger udskillelsen af sejt slim. Dette medfører, at de mindre luftveje forsnævres, og hermed forhindres luften i at komme ind og ud af lungerne.
Astma kan ramme alle aldersgrupper, men omkring 50 procent af tilfældene er hos børn under ti år, og mest hos drenge i de unge år. Lidt senere i puberteten er det oftere piger det rammer. Det er hyppigere hos voksne kvinder end hos voksne mænd.

Hvad kan udløse astma?

Astma er en arvelig sygdom, men den udløses ofte ved, at noget har irriteret bronkierne. Dette er udefrakommende ting, som kan irritere bronkierne, og det kan noget helt specifikt såsom pollen, støv, fødevarer og andet, men det kan også være uspecifikt, såsom tobaksrøg, dufte, luftforurening og andet.
Luftvejsinfektioner kan også udløse astmasymptomer, da det er irritation af luftvejene, og dette er specielt hos små børn.
Man kan ikke helt specifikt sige, hvad der kan udløse et astmaanfald, det kan være en ting hos nogle patienter og noget helt andet hos andre.

Symptomer på astma

Der er mange forskellige symptomer på astma, her er nogle af dem:
– åndenød
– besværet vejrtrækning
– tør hoste
– hoste med slim
– trykken for brystet
Man har ikke nødvendigvis alle symptomerne, selvom man har astma. Det er vigtigt at være opmærksom på symptomer, hvis man lider af astma.