Hvad er høfeber?

Leave a reply

Høfeber er en betegnelse for allergisymptomer, der rammer øjne og næse. Det er en noget misvisende betegnelse, idet mange andre allergifremkalende stoffer end hø kan fremprovokere symptomerne. Den lægelige betegnelse for høfeber er allergisk rhinoconjunktivis, hvilket på dansk betyder ”allergisk betændelse i øjne og næse.

Hvad er symptomerne på høfeber?

Symptomer som tæt, løbende og kløende næse og kløende, hævede, røde og irriterede øjne kan være tegn på høfeber. Man kan også opleve nyseture. Disse symptomer kan deles op i tre kategorier: mild, moderat og svær grad, og det kan forløbe over kortere og længere tid.

Hvordan undersøges man for, om man har høfeber?

Når man skal undersøges for, om man har høfeber, så vil lægen ofte kunne få en klar mistanke om, at man har høfeber ud fra sygehistorien. Sygehistorien er derfor en vigtig del af udredningen. Men der skal foretages en allergitest enten i form af en priktest eller en måling af allergiantistoffer i blodet, før den helt rette diagnose kan stilles. Svarene fra disse prøver skal sammenholdes med symptomerne, for at den helt rette diagnose kan stilles.

En priktest er en allergitest, hvor lægen eller sygeplejersken med små stik påfører huden lidt af de forskellige allergener, som du muligvis reagerer overfor. En sådan standardtest vil ofte afsløre, hvilke allergener, som du er overfølsom overfor. Det er ikke alle praktiserende læger, som udfører disse test, hvis de ikke gør, så bliver man henvist til en speciallæge eller allergiklinik.

Behandlingen vil bestå i, at man skal tage nogle antihistaminer, næsespray og muligbis øjendråber.  læs mere om behandlingen af høfeber på apoteket.dk

Hvad er en lungesygdom?

Leave a reply

Der er mange forskellige slags lungesygdomme, og de gør alle noget forskelligt ved lungerne, men alt i alt gør lungesygdom, det svært at trække vejret.

Alt efter hvilken lungesygdom man har, er der forskellige symptomer. Der findes meget milde og forholdsvis behandlingsmæssigt nemme lungesygdomme, men der er så sandelig også nogle meget ihærdige og meget behandlingskrævende lungesygdomme, og der er også nogle, hvor man kun kan lindre lungesygdommen, men ikke hindre den i at brede sig eller blive værre.

Lungernes vigtigste opgave er at sørge for, at der kommer nok ilt ud i blod , således at cellerne i kroppen kan få nok ilt, således at stofskiftet kan fungere. Ved stofskiftet produceres der kultveilte som transporteres tilbage til lungerne og kommer ud fra lungerne ved udånding.

Lungerne skal kunne transportere ilt fra mund og næse ned til alveolerne (små lungeblærer). Lungerne skal også kunne udveksle ilt og kultveilte mellem lungerne og blodet, således at ilten kommer over i blodet og kultveilten udåndes.

Hvis man har en lungesygdom, hvor det er meget svært at trække vejret ordentligt, så kan der ikke transporteres nok ilt over i blodet, og således får cellerne ikke nok ilt, og så kan stofskiftet ikke fungere. Hvis man ikke kan trække vejret ordentligt, så kan resten af ens krop heller ikke fungere optimalt, og man vil få det tiltagende dårligt. Derfor er det vigtigt, at følge den behandling man er sat i, på den helt korrekte og foreskrevne måde, da man så hurtigere kan få det bedre, hvis det er en af de lidt lettere lungesygdomme, man har fået.

Læs også om Kronisk obstruktiv Lungesygdom (KOL) på apoteket.dk

Parfume allergi

Leave a reply

Parfume allergi er meget træls at have.

Hvor lidt skal der til for at mærke allergien?

Nogen gange skal der meget til før du kan mærke din allergi overfor parfume, det skal være så tæt på at du selv sprøjter det på kroppen, det kan give røde mærker og så er du virkelig allergisk over for lige den parfume. Nogen gange er det nok du bare går forbi en med den parfume på, det kan være nok til at din allergi blusser op, og så er du lidt allergisk overfor lige denne parfume.

Mit problem med parfume allergi

Når man som jeg arbejder med at møde mange forskellige mennesker, og er meget i det samme rum som dem, så er det træls at have en allergi som man ikke kan spore rigtigt. Jeg har tit allergi, eller det tror jeg da det er. Når min næse pludselig løber og jeg hoster, så regner jeg med at det er fordi der er en parfume i nærheden som giver mig allergi. Desværre sker det meget tit og jeg kan bare ikke finde ud af hvad det er for en parfume, jeg får allergi af.

Jeg er også allergisk over for andet.

Nogen gange kan jeg gå i naturen og så pludselig nyser jeg og min næse løber, det er træls at have noget som man er allergisk overfor når man ikke kan finde ud af hvad det er. Men jeg er heldigvis ikke allergisk overfor noget som er i madvarer, selv om jeg nyser når jeg kommer for tæt på peber, men det er vist helt normalt.

KOL

Leave a reply

KOL

Hvad er KOL?

KOL står kronisk obstruktiv lungesygdom, og det er en samlebetegnelse for en gruppe kroniske lungesygdomme. KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. KOL rammer de store og små luftveje, som forsnævres og lungeblærerne (alveolerne) går til grunde. Dette giver åndenød.

 

Symptomer på KOL

Symptomerne på KOL kan være hoste, opspyt og åndenød ved anstrengelse. Hosten kan være daglig. Opspyttet er tykt og svært at hoste op.

 

Årsager til KOL

Rygning er det væsentligste årsag til KOL, sværhedsgraden af sygdommen er afhængig af hver længe og hvor meget man har røget.

Luftforurening kan forværre KOL.

Der kan også være en arvelig Alfa-antitrypsinmangel, som er årsag til KOL, men denne mangel er uhyre sjælden.

 

Hvad kan man selv gøre for at forebygge og behandle KOL?

Det vigtigste er, at man er klar over, at KOL ikke kan helbredes, men man kan lette symptomerne og hjælpe til at forebygge tilstødende problemer.

Det vigtigste, man selv kan gøre, er at stoppe med at ryge. Hvis man ophøre i tide, så vil sygdommen ikke udvikle sig.

Man skal undgå passiv rygning.

Bor man i et område med megen luftforurening, så må man gøre alt, hvad man kan for at beskytte sig, det vil sige gå med en maske.

Man kan overveje at skifte job, hvis der er for meget forurening eller støv, da det kan forværre KOL.

 

Konstatering af KOL

Man kan gå til lægen og få undersøgt , om man har KOL, hvis man har vejrtrækningsproblemer, hoste og opspyt. Så vil lægen sende patienten til en masse forskellige undersøgelser , for at finde ud af om det er KOL eller en anden lungesygdom man lider af.

Allergi

Leave a reply

Hvad er allergi egentlig?
Hvis kroppen opdager noget stof, som den ikke kan lide, så reagerer man på det, og det kaldes allergi. Det kan være forskellige ting, såsom blomsterstøv, husstøv og andet. Dette kan være ting, som man ikke tidligere har haft problemer med, men som lige pludselig giver problemer, og det er langt fra alle, der har problemer med det. Disse ting er ikke farlige for vores immunforsvar, men immunforsvaret kan alligevel opfatte det som en fare, der skal bekæmpes.

Symptomer på allergi
Symptomer på allergi kan være, at næsen pludselig stopper til, øjnene klør og tårerne begynder at løbe. Man kan få besvær med at trække vejret, fordi det kan svide i luftvejene.

Er det noget man har spist, så kan svælget begynde at klø meget. Det er flere og flere, som får nogle af disse symptomer, og derved stiger tallet af allergikere.

 

Er der forskellige typer af allergier?
Der er forskellige typer af allergier, der er kontaktallergier, fødevareallergi, luftvejsallergi.

I luften er der 4 vigtige urostiftere for allergikere, og det er husstøv, pollen, skæl fra kæledyr og skimmelsvampes sporer.

Høfeberallergien er steget voldsomt indenfor de seneste år, og den udgør nu omkring 15% af befolkningen herhjemme. Høfeber er dog ikke altid en allergi, mange mennesker lider af ikke-allergisk helårsrhinit, som behandles på samme måde som høfeber, derfor siger man, at det er høfeber i daglig tale. Astma er også blevet mere udbredt, og det gælder både allergisk og ikke-allergisk astma.

Grundene til dette er meget komplekse. Børn, der bliver udsat for passiv rygning af forældrene, ved man med sikkerhed har en dobbelt så stor risiko for at udvikle astma eller astmatisk bronkitis. De har også større risiko for at udvikle andre overfølsomhedssygdomme. Derfor er det bedst, at børn og voksne ikke bliver udsat for passiv rygning eller rygning i det hele taget.

Asma – hvordan behandler man astma?

Leave a reply

Behandling af astma

Behandlingen af astma er helt afhængig af sværhedsgraden af astmaen. Når man har fundet ud af, hvilke faktorer, der udløser astmaen hos den enkelte patient, så er det vigtigt at gøre, hvad man kan for at undgå disse faktorer. Derved kan man måske undgå at udløse et astmaanfald.

Hvis man er i medicinsk behandling, er det vigtigt at gå til lægen, hvis man opdager, at medicinen ikke har den ønskede effekt, da man så kan iværksætte en anden behandling for astmaen.

 

Medicin til astma

Behandlingen af astma opdeles som regel i to elementer: anfaldsbehandling og forebyggende behandling.

Anfaldsbehandling er luftvejsudvidende behandling med enten korttidsvirkende Beta – 2 stimulerende medicin, langtidsvirkende Beta 2 stimulerende medicin eller et antikolinergikum, som er medicin der virker i 3-4 timer. (Det sidste bruges meget sjældent i den faste behandling, men bruges mest ved akut behandling )

Forebyggende behandling er medicin, der behandler selve irritationen og hævelsen i luftvejenes slimhinder, som er årsagen til symptomerne, hvorfor det har en effektiv virkning på astmaen. Det dæmper betændelsestilstanden i luftvejene og nedsætter deres tendens til at trække sig sammen. Disse midler skal bruges løbende for at have den ønskede og maksimale virkning.

Det er lægen, som tilpasser behandlingen til den enkelte patient ud fra de symptomer, som patienten har.

Læs mere om astma på apoteket.dk

Privathospitaler i Danmark

Leave a reply

Der er naturligvis en lang række privathospitaler i Danmark, men i realiteten er der vel kun Hamlet og PrivathospitalDanmark, hvis vi kun går efter hospitaler.
Der er selvfølgekig en del privatklinikker hvor speciallæger kan give dig behandling indenfor et enkelt speciale, men hvis det skal være et egentligt hospital så er der meget få om budet.

Jeg er usikker på medicin til mit barn.

Leave a reply

Man kommer let i tvivl omkring medicin til sit barn.

Det er nemt at komme i tvivl om hvilken medicin man skal give sine syge børn, hvor skal man købe det og skal man ikke lige undersøge det ved lægen først. Det er også altid svært hvor meget man skal give når man ikke har prøvet det før. De første gange mine børn blev syge ringede jeg både til den ene læge og hørte hvad jeg skulle gøre og så ringede jeg også lige til en anden læge bare lige for at være sikker, det er meget naturligt da vi jo vil gøre det bedste for vores børn.

Spørg lægen når du er i tvivl, så lærer du mere.

Jeg har nu lært at lægen ved det meste og når man har prøvet at have syge børn nogle gange, ja så lærer man jo også selv hvad man skal gøre og hvordan man skal gøre det. Det er vigtigt man kender sit syge barn og ved hvordan det reageret når det er sygt. Man skal aldrig give for meget, det er meget farligt da deres maver ikke har godt af for meget medicin. Det er det samme med voksne, vi kan heller ikke klare for meget medicin.

Det er dig der kender dit barn.

Når børn bliver syge og skal have medicin, så er det vigtigste at man kender barnet og ved hvordan det reagerer, både fordi man skal vide om medicinen har virket og også om det er det rigtige medicin de har fået. Når ens barn har været syg nogle gange, og det sker meget tit når de starter i børnehave, skole eller dagpleje, for det er helt nye bakterier de møder og mane forskellige mennesker går tæt op af hinanden.

Knogleskørhed – Hvilke symptomer er der på knogleskørhed?

Leave a reply

Hvilke symptomer er der på knogleskørhed?

Der er ingen ydre symptomer på knogleskørhed eller osteoporose, så længe at man ikke har haft brud på nogle knogler. Men knoglevævet indeni i knoglen bliver udtyndet og mere porøst. Osteoporose medfører ingen smerter eller andet ubehag, så længe der ikke har været brud på en knogle.

Hvor rammer de hyppigste brud på knogler?

De hyppigste brud sker på håndled, ryg og lårbenshals. Men har man osteoporose, så vil man også lettere få brud på hoften ved fald, da knoglerne er blevet skøre.

Behandling af knogleskørhed

Hvis man har fået konstateret knogleskørhed (osteoporose), så består behandlingen i medicinsk forebyggelse af tilskud af kalcium og D-vitamin alene eller i kombination med andre hormoner, som er med til at øge knoglevævets styrke og evne til at modstå brud.
Det er meget vigtigt, at man er opmærksom på, om man er arveligt disponeret for sygdommen knogleskørhed. Hvis man er disponeret for knogleskørhed, så kan man gøre nogle ting forebyggende, og det er at dyrke motion dagligt, da det er med til at begrænse det aldersbetingede knogletab. Derudover er det meget vigtigt, at man spiser varieret, hvor man får tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin. Hvis man ryger, er det en god ide at stoppe, da rygning er med til at man kommer tidligere i overgangsalderen, og at man har et lavere niveau af hormonet østrogen i blodet end ikke-rygere. Alkoholforbruget skal ikke være for højt, da det giver en øget risiko for osteoporose.
Det vil også være en god ide at undgå at drikke for meget kaffe, da det er vanddrivende, og dermed øger det tabet af kalcium fra nyrerne, og kalcium skal man bruge til dannelse af knoglevævet.
Læs mere om knogleskørhed

Knogleskørhed – Hvad er Knogleskørhed?

Leave a reply

Hvad er knogleskørhed og hvad skyldes det?

Knogleskørhed også kaldet osteoporose betyder skøre knogler eller skrøbelig knogle. Osteoporose bevirker, at der kan opstå brud på knogler ved dagligdags belastninger eller ved fald på gulvet.  Når man har knogleskørhed, får man lettere brud i de områder af skelettet , der er opbygget af knoglevæv. Det kan være forskellige steder, der kan forekomme skader, ofte er det håndled, skulder, ryg og hofte.
Osteoporose kan skyldes, at man i ungdommen ikke har opbygget nok knoglevæv, eller at man senere i livet har haft for stort tab af knogletab. Man kan også have en kombination af begge dele. Opbygningen af knoglemasse i ungdommen er også arveligt betinget, så den livsstil man fører har også en betydning for knoglemassedannelsen. Hvis man får for lidt kalk, D-vitamin, manglende motion og undervægt kan være med til at man danner for lidt knogle.  Det er derfor vigtigt, at man som ung for drukket mælk, da det giver kalk, og at man spiser fisk, da man der kan hente D-vitamin. Dette gælder dog hele livet igennem.

Hvad kan man selv gøre for at prøve at undgå knogleskørhed?

Det er meget vigtigt, at man sørger for at dyrke motion, for hvis man er sengeliggende, så svinder knoglerne hurtigere ind. Det er vigtigt, at drikke omkring ½ liter mælk hver dag for at få kalcium nok, spise fed fisk regelmæssigt, da det giver D-vitaminer. Derudover er det også vigtigt, at undgå rygning, da hver sjette hoftebrud kan forklares med rygning, stopper man med rygningen, så forbedres knoglemineralindholdet betydeligt. Begrænse alkoholindtaget.
Det er også en god ide at indrette hjemmet, således at faldrisikoen mindskes mest muligt.

Hvordan stilles diagnosen knogleskørhed?

Man skal have foretaget forskellige knogleskanninger, lægeundersøgelser og blodprøver. Dette gøres på hospitalet.

Jeg beklager det døde link det virker nu hvis du vil læse mere om Knogleskørhed